Der er børn med børn der søger asyl i Danmark.

11feb

BLOG af Pia Nyholm, Bestyrelsesmedlem DF-Randers

Som medlem af Dansk Folkeparti reagerer jeg altid over ting der er ”upassende” i forhold til vores samfund. Men først og fremmest er jeg kvinde og derfor har jeg grebet pennen og i dette tilfælde taget fat i den uhyrlighed, at der er børn med børn der søger asyl i Danmark.

Jeg kan vælge at gøre som de røde partier, prøve at stikke mit hoved så godt og grundigt ned i jorden at man kun kan se 5. nakkehvirvel. Eller jeg kan tage fat i problemet og derved en eventuel løsning derpå.

Inden jeg forsøger at komme med en løsning er der lige et par ting jeg skal have på plads.1809000

Ældre mænd der er gift med 14 årige pigebørn, med alt hvad et ægteskab indebærer, søger asyl i Danmark. De forventer at vi skal acceptere/respektere deres ægteskab, for det gør islam.

Det kan vi ikke og det vil vi ikke! 

Børn skal ikke føde børn og børn skal ikke være spærret inde i et ægteskab med sex, tvang, pligter og stort ansvar. De skal vokse op og selv tage stilling til hvad de vil med deres liv, de skal lege og de skal lære. Der kan være mange årsager til at et barn på 14 og en mand på 30 eller ældre har indgået ægteskab, det skal jeg ikke pære rundt i, men det behøver ikke kun være fordi manden er en gammel gris eller pigen er tvunget.

Vi er nødt til både at forstå og acceptere at Islams ideologi er uforenelig med det samfund vi lever i. Kun hvis den enkelte muslim vil tilpasse sin levevis med vores, kan et parallelt samfund undgås og en ægte integration opnås. Det har vi for længe siden forstået i Dansk Folkeparti, men på trods af at vi gentagne gange har råbt vagt i gevær, så ønsker hverken den røde, grønne eller lilla del af de danske politiske partier at acceptere disse facts. I deres politik er Islam kun en religion og de agerer strudse. På den måde undgår de at sige noget der kan opfattes som en kritik af Islam. At de svigter de små pigebørn, det betyder åbenbart mindre.

Men hvad gør vi så ved det? For det sker lige nu her i Danmark og der er mange ting vi må tage hensyn til.

Som kvinde vil jeg aldrig kunne støtte op om en beslutning om at de ikke kan få asyl og bare skal ud af landet. Jeg mener helt klart at det er på tide at mennesker med de rette kompetencer træder i karakter og får sat noget i handling, der både kan beskytte, behandle og hjælpe disse børn. Det er vigtigt at tage med i betragtning at vi ved at skille småpigerne fra deres mænd, risikerer at de bliver udstødte af det islamiske samfund. I Danmark var enlige mødre heller ikke populære i middelalderen. Vi skal heller ikke fjerne børn fra deres fædre eller mødre. Det eneste vi får ud af det, vil være ulykkelige mennesker med en rigtig rigtig dårlig indstilling til det danske samfund.

Jeg forestiller mig at de unge piger og deres børn, kan blive placeret på en form for beskyttede familiebehandlingscentre. Hvor de små pigers børn stadig har mulighed for samvær med deres fædre, men pigerne ikke er tvungne til at være sammen med deres mænd og ikke mindst slipper for at overholde deres ”ægteskabelige pligter”. Hvis pigerne ønsker det skal de helt slippe for kontakt med disse mænd.

I den tid pigerne befinder sig på familiebehandlingscenteret og det skal de, indtil de er i stand til at træffe beslutning om hvorvidt de ønsker at fortsætte deres ægteskab, eller indtil de evt. er myndige. De skal have adgang til effektiv traume behandling og uddannelse, således de er i stand til at klare sig i det danske samfund alene eller i ægteskab. Der skal også bygges et netværk op omkring dem, evt. af ligeværdige, så de ikke kommer til at leve som udstødte.

Nu har jeg forsøgt at sætte nogle tanker i gang med mine ord. Men jeg savner at de Islamiske kvinder i det danske samfund stikker næsen frem. Hvor er kvindesagskvinderne? og hvor er du i det her Øzlem Cekic? og Hvor er alle de Islamiske bloggere? Eller de røde, de grønne og de lilla? – Kom frem og hjælp jeres søstre!!