Efterskrift – Medlemsmøde 30. Juni 2015

02jul

Blog af Lokalformand Børge Olsen, DF-Randers.

Tirsdclausskiltag den 30 juni havde bestyrelsen indbudt medlemmerne til at fejre Claus Kvist Hansen som var vores folketingskandidat for Randers Syd kredsen. Det foregik på Helligåndshuset, vi var ca. 30 personer der mødte op, synd der ikke kom flere for det var ret enestående at vi her i Randers og i særdeleshed at Dansk Folkeparti for første gang har fået en valgt en til folketinget.

Vi havde lavet et fint festbord, pyntet med DF flag, balloner, kaffe og kage. Dermed kunne vi fejre og gøre noget ud af at Claus var blevet valgt. Vi indledte med en sommersang. Derefter ønskede jeg Claus tillykke med det flotte valg, roste ham for at have gjort en stor indsats selv. Bestyrelsen havde givet ham den nødvendige hjælp også med uddeling af brochure og i særdeleshed med ophængning af valgplakater. Claus selv havde deltaget i mange paneldebatter og delt mange personlige valg-brochure ud, og dermed kommet i kontakt med Randers borgerne, for det skal der til, for at få personlige stemmer og dem fik Claus 1564 af. Lagt sammen med liste stemmerne, var det lige akkurat nok til at erobre det femte mandat her i Østjylland. Før valget havde vi tre valgt til tinget fra Østjyllands storkreds. På landsplan blev 15 nye valgt til Folketinget fra Dansk Folkeparti.

Claus vandt som sagt sin egen kreds Randers Syd med 489 personlige stemmer, Nord og syd kredsen fik vi sammenlagt 14226 DF stemmer og det er vi meget tilfredse med, tænk blot om vi kan fastholde det til næste kommune valg i år 2017, så ser sammensætningen af byrådet anderledes ud end i dag.2015-06-30 18.39.35