En grund mere til et NEJ den 3. december.

14nov

Blog af Lars Krogsorf-Jensen, Næstformand DF-Randers

Vi har i nat oplevet endnu et terrorangreb i Paris, ca. 120 døde.

Vore egne politikere står i kø for at fordømme denne handling. Vi skal sørge for at dette ikke kan ske i Danmark. Man udtaler endda på bl.a. TV2 News, at man skal sikre, at disse terrorrister ikke kommer over grænsen til Danmark.

Ja, selvfølgelig skal vi sikre dette, men når vi nu efter et ja, er nødt til at åbne op og sætte vores lid til handlingslammede Europa-parlamentarikere, som endnu ikke har formået at lukke EU’s yder grænser for emigranter. End ikke mulighed for registrering af eventuelle våben, som kommer ind i Europa i samme forbindelse, hvad kan vi så forvente i fremtiden.

Jeg ser da klart en fordel for vore danske politikere ved et ja. De kan læne sig tilbage og sige ”Det har vi ikke rigtig indflydelse på, det er EU, der bestemmer dette”.

Nej Danmark, Nej politikere og Nej Europa. Vore politiker i Danmark må komme i arbejdstøjet og tage et ansvar for, hvad der sker i Danmark, og ikke vente på, at resten af EU bliver enige om, at de har sovet i timen.

Nej Europa, der er ikke fri adgang til Danmark, hverken for terrorister eller emigranter, der søger lykken. Store dele af Europa har jo erfaret at man er nødt til at have en grænsekontrol.

Stem NEJ den. 3. december. For din og dine efterkommeres fremtid.