En kort indføring i kommunalpolitisk realisme

11sep

LÆSERBREV Af Morten Grosbøl, medlem af Randers Byråd for Dansk Folkeparti.

Forleden dag kom jeg hjem fra byrådsmøde lidt over klokken ét om natten! Det er utilgiveligt sent og det er en svinestreg mod de byrådsmedlemmer og ansatte, som skal op og på arbejde næste morgen.

Der er adskillige, deriblandt et par redaktører, der har givet deres bud på, hvad der er galt i Randers Byråd. De er overhovedet ikke kommet i nærheden af problemets kerne.

Både Amtsavisen og TV2 er faktisk på mange måder direkte medvirkende til problemerne ved at give ubegrænset medieplads til dem, der forsøger at tale Randers ned.

For at forstå det næste, er man nødt til at vide, at den normale arbejdsgang for en sag er, at forvaltningen laver en indstilling og derefter forelægger sagen for fagudvalget, fagudvalget behandler sagen og laver en indstilling, der videresendes til økonomiudvalget, som laver en indstilling, hvorefter sagen af byrådet endelig kan vedtages, forkastes eller sendes tilbage til en ny tur i systemet.

Alle andre steder end i Randers virker dette system fint. Hvorfor så ikke i Randers? Med undtagelse af de førnævnte journalistiske ”kloge Aager” er vi mange, der ved hvorfor, og vi er nogle få, der tør sige det højt!

Systemet bliver systematisk misbrugt for at agere plakatsøjle for de Radikale, Socialistiske Folkeparti, Velfærdslisten og Beboerlisten.

Til sidste byrådsmøde havde Bjarne Overmark, Beboerlisten, og Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, begæret hhv. syv og tre sager behandlet i byrådet. Der var hhv. to, tre og et forslag fra Mogens Nyholm, Kasper Fuhr Christensen og Daniel Madié. Der var spørgsmål fra Bjarne Overmark, to, Mogens Nyholm, ét og Charlotte Broman Mølbæk, ét, og der ud over et par anmodninger.

Eftersom de alle sammen er ordførere med fem minutters taletid og ikke under nogen omstændigheder undlader nogen lejlighed til at ytre sig, så tager et enkelt punkt, som retmæssigt kunne have været afklaret i udvalgene mindst 20 minutter, forudsat at Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre holder mund, hvilket ikke altid er muligt på grund af listernes retorik.

De næsegruse beundrere af denne uendelige talestrøm tror muligvis, at det medfører, at ovennævnte partier får en masse gennemført. Det er ikke tilfældet. Tværtimod! De er nemlig aldrig med i budgetter og forlig. De er ikke lige som ansvarlige partier indstillet på at dele sol og vind lige, endsige gå på kompromis, men optræder udelukkende som uddelere i gaveboden.

En anden kommunalpolitisk sandhed, der ikke er almindeligt kendt uden for politikerkredse: Det er dem der er med i budgetterne, der bestemmer, hvor pengene skal bruges.

En anden bivirkning af socialisternes spørgelyst og gentagne angreb på forvaltningen er den tid og de ressourcer, det tager at besvare deres mange spørgsmål. Af en eller anden grund føler de sig nemlig altid snydt.

Eftersom de angriber selv den mindste kommafejl, så betyder det, at ansatte, der ikke ønsker at falde i kløerne på dem, er nødt til at kontrollere og dobbelt-kontrollere alt. Hvad det koster af penge, der kunne være brugt andre steder i systemet, er der ingen, der ved. Men det er anseelige summer og det er penge, der f.eks. kunne være brugt på børnene.

Af en eller anden årsag får byrådets socialistiske hjørne mig til at tænke på en pekingeser, jeg møder en gang imellem. Dens holdning og den larm den laver viser helt klart, at den i sin egen selvforståelse tror, at den er en schæfer!