I menneskerettighedernes hellige navn

08sep

Blog af  Nini Kristensen. Medlem af Dansk Folkeparti  nifm@live.dk.

Menneskerettighedsdomstolen er blevet væsentligt mere kontroversiel, fordi den blander sig i langt mere end før. Den går meget længere i sine fortolkninger af menneskerettighedskonventionen. Der tales om, at den er blevet særdeles ”aktivistisk”.

Dermed bevæger dommerne, der jo ikke har noget folkeligt mandat, sig langt ind på spørgsmål af politisk karakter. Det skaber voksende spændinger i forhold til folkestyret.

I Danmark er der uenighed mellem rød og blå blok, Den drejer sig om, hvor langt Menneskerettighedsdomstolen skal blande sig i de enkelte landes politiske selvbestemmelse og de nationale domstoles afgørelser.

Når spørgsmålet kredser sig om vigtigheden af Danmarks selvbestemmelse, er Rød blok parate til at overgive vigtige beslutninger til eksempelvis Menneskerettighedsdomstolen. Denne holdning falder Rød blok let, idet domstolens holdninger ofte flugter med deres egne politiske holdninger.

Det gælder i forhold til asylansøgere, kriminelle, og vaneforbrydere som eks.. Fis-Fis fra Odense og Levankovic familien.

Det samme mønster gør sig gældende i forhold til FN. Den tidligere S-R-SF-regering overvejede at give FN endnu større magt over de politiske beslutninger i Danmark.

Det er paradoksalt, når der i FN sidder mange tyranner, der aktivt deltager i FN´s konventionsarbejde. Diktatorer og terrorister, der regerer undertrykte regimer som Saudi Arabien, Cuba, Iran, Kina, Libyen, Yemen, Sudan, Syrien, Pakistan, Nordkorea, og adskillige andre, som deltager i FNs møder om bekæmpelse af racisme, diskrimination, fremmedhad og intolerance.

Blå blok i opposition har afvist ovenstående. Spørgsmålet er, om Blå blok kan/vil tage en konfrontation og gøre op med FN-konventionerne, når der er tale om eksempelvis fratagelse af terrormistænktes tildelte danske statsborgerskab eller dybt kriminelles landsskadende ageren.

Mange af de konventioner, Danmark har tiltrådt indenfor menneskerettighedsområdet, er tiltrådt i en tid, hvor verden så anderledes ud – konventionerne har ikke fulgt med tiden – og når vi ønsker at handle derefter, kommer der løftede pegefingre fra ”det internationale samfund” eller institutioner, der har opnået en autoritet i politikernes bevidsthed som den eneste rigtige.

Konventioner er ikke en perfekt og moralsk uangribelig målestok for, hvorledes menneskelivet bør leves til evig tid. Det er derfor sund fornuft, at foranstalte en international revurdering af en forældet konvention, ved blot at frigøre sig fra den.

Menneskerettighedskonventionerne er også blevet dækket ind med officielle menneskerettighedsorganer i de enkelte lande – i Danmark, Institut for Menneskerettigheder.

Dette foretagende har opnået en autoritet i politikernes bevidsthed, som ikke er på niveau med den juridiske lødighed af det arbejde, de præsterer. F.eks. ved at skabe den opfattelse, at deres konventionstolkninger – og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser – er urørlige og uangribelige.

De har dyrket flygtninges og indvandreres interesser i en sådan grad, at deres virksomhed har været med til at understøtte en masseindvandring fra især Nordafrika og Mellemøsten. Det var ikke konventionernes intention, men ideologien har overtrumfet de europæiske befolkningers konventionssikrede ret til at være i fred.

Der er ingen grund til overdreven ærbødighed i forhold til de konventionstolkninger, menneskerettighedsinstitutionerne anlægger, idet menneskeskabte konventioner og institutionernes tolkninger kan diskuteres, eftersom de er ukoncise i deres anvisninger.

Vi kan ikke redde verdens folkeslag, som ikke vil redde sig selv.  De undergraver systematisk fundamentet for deres egen tilværelse gennem religion/kultur samtidigt med et højt børnefødselstal, der udelukker alt fremskridt. Vi kan alene beskytte os imod, at katastrofen breder sig til vore breddegrader, ved at afskære disse mennesker fra at flytte op til os. Bl.a. ved at opsige de konventioner, der bringer de vestlige samfund i ulykke.

Danmark overholder menneskerettighederne – vi torterer selvfølgelig ikke mennesker og vi regerer vores land efter gode demokratiske principper.

Der er ingen europæiske lande, der kan forhindre andre lande i at torterer deres befolkning – vi kan have en holdning til det – vi kan fordømme disse lande, men i virkeligheden kan vi intet gøre, men vi er underlagt FN-konventionens menneskerettigheder, og menneskerettighedskortet bliver flittigt trukket af forsvarsadvokater og politikere i enhver henseende, når talen falder på udvisning af kriminelle herboende udlændige, som i øvrigt i mange tilfælde har rejst på ferie i deres oprindelsesland uden problemer.

Skal Grundloven give nogen mening, burde det simpelthen være udelukket – og dermed strafbart – at underskrive og ratificere konventioner, der er i strid med og står over Grundloven.