Imens venter vi på folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet

24aug

Blog af  Nini Kristensen. Medlem af Dansk Folkeparti  nifm@live.dk

Projekt EU er ved at kuldsejle, danskerne venter på en folkeafstemning, briterne ønsker at trække sig ud og venter ligeledes på en folkeafstemning, som de var lovet før valget i Storbritannien af David Cameron. Grækenland har formået at formøble en væsentlig sum af de øvrige EU-landes Euro, samtidig med at EU står overfor den største udfordring for ikke at tale om den værste økonomiske katastrofe, i form af den enorme flygtningetilstrømning, i EU-projektets levetid.

Ingen af de europæiske ledere ønsker/tør tage skridtet fuldt ud og eksempelvis tage den australske model i brug, selvom den virker, måske af frygt for vreden fra de politisk korrekte eller frygt for egen karriere i Bruxelles.

De fleste politikere er enige om at aftalen om de åbne grænser er til fordel for EU-projektet og til europæernes udelte fordel – det er dog en sandhed med modifikationer.

De åbne grænser er til fordel for arbejdsgivere, der gør brug af primært østeuropæere, som er villige til at arbejde for lavere løn og generelt dårligere arbejdsvilkår end landets egne borgere. Politikerne bruger ofte argumenter som fri bevægelighed, mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og hvad værre er anvendes disse argumenter ofte til at banke protesterende europæiske befolkninger på plads i forbindelse med indvandring og asyl til borgere fra tredjeverdenslande.

De europæiske eliter har således sat rettighederne ud af kraft for deres egne borgeres vedkommende, så retten til selv at bestemme over egen tilværelse og samfundets indretning groft undertrykkes gennem en elitært besluttet og accepteret masseindvandring af mennesker, som i mange tilfælde har en uforenelig kultur og i europæisk sammenhæng for manges vedkommende en undertrykkende og uacceptabel religion.

Ser vi på vore egne embedsmænd og politikere, så har de fordel af EU-projektet, herunder de åbne grænser, der åbner utallige døre til høje stillinger med ublu lønninger og pensionsforhold i Bruxelles. Samtidig må den menige dansker borger leve med at blive forrådt og trådt på af en elite, som kun nødtvunget spørger befolkningen til råds og yderst sjældent lytter.

Det styrker politikernes ego og humanistiske glorie, når der eksempelvis bruges astronomiske summer på indvandring og asyl, samtidig med at de europæiske samfund bliver fattigere og fremmedgøres, det bekymrer overhovedet ikke eliten. Men det bekymrer de almindelige borgere, som må bære byrderne i form af en velfærd, der gennem de seneste 30 år er blevet markant forringet. Samtidig må de se til, mens den grovere kriminalitet, terror og ghettoerne vokser, elementer der i stort omfang direkte kan relateres til indvandringen og retten til asyl.

Eliten har vist at de ikke er i stand til at forvalte deres ansvar på betryggende vis.

Schweiz har med deres folkeafstemning vist vejen, men naturligvis samtidig bekræftet den europæiske elite i, hvor ”galt det kan gå”, hvis man giver befolkningen lov til selv at bestemme.

Danskerne skal stemme om retforbeholdet, præcis som de gjorde med euroen. På trods af alle skræmmekampagnerne og dommedagsprofetierne kan vi i dag se at vi stemte rigtigt og var fornuftige. Imens eliten, som jo har meget at vinde og kun Danmarks selvbestemmelsesret at miste, endnu en gang har travlt med at male en vis herre på væggen, venter vi andre på folkeafstemningen.