Panik før lukketid

03nov

 

Læserbrev af Pia Nyholm, Bestyrelsesmedlem DF-Randers.

Udenrigsminister Kristian Jensen har forsikret mig og dermed også dig, om at han ikke har ”fejet noget ind under gulvtæppet” og eftersom ministre ikke må lyve så….…

Det vil virkeligt klæde Kristian Jensen, at fortælle os alle, at såfremt ”veto-partierne” er enige og kan opnå et flertal i folketingssalen, så kan de afgive suveræniteten på asylområdet, efter et ja. Et nej vil stadig kræve 5/6 flertal eller en folkeafstemning for at afgøre, om vi skal overføre nye retsområder til EU.

Ja, de skal nu igennem en folkeafstemning, men de har sikret sig med et ord, nemlig ”VEJLEDENDE” Hvorfor skal sådan en afstemning kun være vejledende? Hvorfor lader man ikke bare være med at overdrage suveræniteten på dette område og dermed garanterer danskerne en bindende folkeafstemning efter grundlovens § 20?

Henvisning:
(L29 spgsm 109) I svaret på spørgsmål 109 skriver Kristian Jensen således ”Udenrigsministeren fremsendte den 22. oktober 2015 et ændringsforslag til forslaget til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29 – bilag 4). I ændringsforslagets bemærkninger fastslås det, at Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning. Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgående – vejledende – folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekteret.

Margrethe Auken Tweeter 2/11 2015: Hvis du nogen sinde vil med i flygtningesamarbejdet så skal du stemme ja den 3 december.

  • Jamen så er jeg da helt rolig.

Så hvad er det så for nogle gode argumenter jeg skal lytte til Kristian Jensen?

Jeg anbefaler naturligvis stadig at man stemmer NEJ den 3. december