Rettidig omhu

31okt

Læserbrev af Morten Grosbøl,  Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti Randers

For almindelige mennesker kan det være svært at jonglere rundt med millioner og milliarder, når så drevne agitatorer som Bjarne Overmark og lærerformand Kurt Sørensen går i gang med at rode med tallene og nedgøre skolestrukturen, så derfor jeg vil forsøge at illustrere provenuet eller rådighedsbeløbet som fremkom ved den nye skolestruktur på en mere jordnær måde.

Lad os se på en familie. Den består af en Far, en mor og tre børn. Begge forældre arbejder. Man bor i eget hus og har to biler. Økonomien er i orden hvis ellers man passer på.

Desværre bliver priserne ved at stige og samtidig går indtægterne ned på grund af, at en af forældrene ikke mere kan få så meget overarbejde. Økonomien er mildt sagt presset. Der er kun råd til det allermest nødvendige og uforudsete udgifter vælter budgettet totalt.

Heldigvis er forældrene fornuftige og økonomisk ansvarlige, så de bliver enige om at gøre noget, inden det går helt galt. En af de store udgiftsposter er bilerne. Man bliver derfor enige om at sælge den ene bil. Lidt ubekvemt, fordi børnene deltager i mange ting og forventer at blive serviceret med kørsel.

Salget af bilen indbringer et kontant beløb, der bliver brugt til indkøb af nye cykler til børnene, der også får nye computere samtidig med at der bliver lidt at sætte i banken.

Ud over det engangsbeløb, man får ved bilsalget, er der også en månedlig gevinst, fordi man både sparer en bilforsikring, den løbende vedligeholdelse og benzinforbruget.

Familien har med andre ord fået luft i budgettet. Der er blevet bedre råd til lidt ekstra i hverdagen og oven i handelen trives børnene med den øgede motion, efterhånden som de vænner sig til at cykle.

De ydre omstændigheder tvang familien til at nedsætte forbruget, men man gjorde det på en sådan måde at det månedlige rådighedsbeløb blev større.

Der er et gammelt ord der siger: ”Man skal sætte tæring efter næring!” og det et er det flertallet bag skolestrukturen har gjort. Som vi så under budgetforhandlingerne, er venstrefløjens standardsvar derimod skatteforhøjelser. Det var derfor de gamle østlande var nødt til, at forhindre deres befolkninger i at flygte. Man må gå ud fra, at hvis Listerne, Radikale og SF får flertal, så vil deres første projekt være en mur, der forhindrer skatteyderne i at flygte?