Tillykke med valgresultatet

19jun

Blog af Pia Nyholm, Bestyrelsesmedlem DF-Randers.

Efter 18 dages hektisk arbejde for at fremme kendskabet til Dansk Folkepartis arbejdsprogram og promovering af vore lokale folketingskandidater, er vi endelig nået i mål. Heldigvis var der ikke flertal af vælgere, der hoppede på både de røde partiers og mediers skræmmekampagner, så vi står nu med 37 mandater i folketinget, vi er dermed Danmarks næst største parti!

Det er næsten ikke til at få armene ned.

Inden folketingskandidaterne trækker i arbejdstøjet efter fintællingerne i hele landet, er det på tide at takke alle de frivillige. Mange tak til alle jer der har talt Dansk Folkepartis sag, både på gaden og på de sociale medier. Tak til Brian Sørensen der i samarbejde med undertegnede har lagt et MEGET STORT arbejde i Dansk Folkeparti Randers’ nye hjemmeside. Tak til alle jer der der flittigt har delt brochurer og flyers ud og tak til jer der har kravlet i master og hængt plakater op. Uden jer, så havde vi helt sikkert ikke stået i denne situation nu. 

Hermed deles en tak fra Dansk Folkeparti – Fra os til jer.

tak for tilliden