Velfærd er et spørgsmål om prioritet

26jul

Blog af  Nini Kristensen. Medlem af Dansk Folkeparti  nifm@live.dk

Penge kan kun bruges en gang, hvorfor så ikke prioriterer det rigtig fra starten.

Vi kender alle det idylliske Danmark fra plakaten, hvor betjenten standser trafikken for at andemor og ællingerne kan komme sikkert over vejen. Et trygt og godt Danmark.

Men et rigtigt samfund kendes på den måde det behandler sine svage medborgere på, behandlingen af de ældre er ikke noget eventyr, det er ikke et glansbillede af Danmark, det er historien om en gruppe mennesker der er udtjent og ikke længere kan bruges og er blevet ”overflødige”, og bliver behandlet derefter, nemlig respektløst.

Der bliver i højere og højere grad prioriteret understøttelse og kontakthjælp til asylansøgere, samtidig med at man jagter de bedste tilbud på vakuumpakkede uspiselig føde, som ingen i deres vildeste fantasi kunne tænke sig at spise ej heller servere for deres hund.

Vi skal huske på at det er de ældre der uden at kny og ved hårdt arbejde, var med til at opbygge vores velfærdssamfund, i håbet om at sikre de kommende generationer mod fattigdom, og som stiltiende ser til medens Danmarks velfærd gives til mennesker der aldrig har bidraget og som højst sandsynligt, efter statistikkerne at dømme, aldrig kommer til at bidrage, men kun modtage, mange kommer fra krig langt herfra, men husk på at mange af vore ældre har oplevet krig eller har været børn i krigsårene, og har undværet og for mange levet under kummerlige forhold, medens de var med til at genopbygge Danmark.

Jeg har selv en forældre der kom ud at tjene som 13 årig, på en landejendom, måtte sove i stalden med dyrene lige på den anden side, uden varme, men til gengæld med masser af rotter og bænkebidere. Det eneste ønske han har i dag er et godt veltillavet varmt måltid mad at ende dagen på, får han det, ja for han kan godt klare sig selv og lave mad, han er heldigvis rask og i vigør.

Men langt størsteparten af vore ældre, er overladt til hjemmeplejens minuttyranni, der stresset blæser gennem boligen som en hvirvelvind, for tænk nu hvis den ældre skulle have ønsker, der skulle strække sig lidt udover den planlagte tid, så kommer der hævet pegefingre fra den kommunale ledelse, for det er dyrt hvis minutterne bliver overskredet, og de har allerede sparet gevaldige summer på den vakuumpakkede mad en gang, skulle ønsket falde på personlig hygiejne, så som et bad, er det noget der skal planlægges og lægges i skema for ellers overskrides budgettet, og tidsplanen skrider.

Stop tidstyranniet, mød de ældre med respekt, giv dem en værdig alderdom, og stop op og tænk, vi ender alle uden udtagelse samme sted som de nuværende ældre på godt og ondt, hvorfor så ikke gøre det så godt som muligt.

Kan der spares yderligere på de kommunale budgetter ja, ikke på fodfolket og de varme hænder, men på alle de lag af chefer, ledere og mellemledere i de kommunale kontorer i de enkelte kommuner, på alle de Djøffere med beregningsmodeller, som ikke bidrager med andet end overvågning af systemer, som er overflødige og grænser til det umenneskelige.