Velfærden forpligter….

02aug

LÆSERBREV Af  Nicolai Estrup Bestyrelsesmedlem Dansk Folkeparti Randers       

I Danmark er vi så heldige, alle sammen at være omfattet af vores velfærdsystem, et system vi er kendte for i stort set hele verden og som vi beundres for!
Et velfærdssamfund vil sige, at vi i Danmark er solidariske med hinanden, rig som fattig bidrager og hjælper til at denne rettighed fortsæt skal kendetegne Danmark. I praksis betyder velfærdssamfundet for den enkelte dansker, at han/hun (indtil videre) ikke behøver nogen privat forsikringer i tilfælde af sygehusbehandling, i tilfælde af at han/hun bliver ramt af arbejdsløshed, sygdom mv.
I vores samfund er denne hjælp sikret for både rig som fattig, dette er en rettighed som enhver dansker til enhver tid bør have ret til! Desværre er samfundet er ved at tage en radikal drejning hvor forslag om brugerbetaling for Bl.a. Lægebesøg er på tapetet, Dansk folkepartis holdning er, at vi aldrig må nå dertil, hvor danske borgeres helbred skal vurderes ud fra deres pengepung. Vi er folkets parti, og det vedbliver vi med at være. Men vi må også erkende, at denne rettighed også er en af de dyreste for vores samfund, derfor er vi hver især som borger i dette land, nødsaget til, at vurdere hvad er det egentlig vi kan forlange, samt drage samfundet til ansvar for?
Jeg mener at man som dansker med mulighed for disse rettigheder er nød til at spørge sig selv, ”vil jeg kunne undvære noget” fremfor ”Jeg har krav på og SKAL have” vi må gøre op med kræver mentaliteten, og i stedet fokusere på fællesskabets sammenhængs kraft.
Det er naturligvis en selvfølge, at kan man ikke få en hver dag til at fungere, uden økonomisk støtte fra det offentlige, så skal man have den støtte der er behov for! Men man bør som individ altid have en bevidsthed og overvejelser om, at det er skatteborgerenes midler der bruges, midler der lige såvel kunne bruges, på ældre, syge, svage, børn Mv.

Vil vi have at dette velfærdsystem vedbliver, så har vi hver især et ansvar. Og som en klog amerikansk præsident sagde engang ”Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men spørg hvad du kan gøre for dit land”